Til trods for, at vi i Danmark befinder os langt nordpå, er den italienske specialitet pizza en evig favorit – og altid garant for løbende mundvand. Hvad enten vi skal hygge os en fredag eller overkomme de værste tømmermænd, er det en af danskernes favoritter.

Men, når det så er sagt, er der stor forskel i kvaliteten af pizzaerne. Jeg har derfor været på jagt efter den restaturant, som laver den bedste pizzadej og dermed den bedste pizza. For der heldigvis masser af gode pizzaer indenfor rækkevidde – uanset om du er til den ægte italienske klassiker, den moderne surdejsvariation eller den mere eksperimenterende af slagsen.

 

La Fiorita

Grunden til at fremhæve denne italienske perle er ikke kun på grund af deres himmelske pizzadej. Nej, for så snart man træder ind af døren, føler man, at man er trådt ind over den italienske grænse – for der hilses på italiensk, når beboerne i området henter deres aftensmad. Det imponerende ved stedet er, at den italienske familie er passioneret omkring det med at stå og håndudflade pizzadejen.

Selvfølgelig skal selve maden også være i tip top, når nu jeg vælger at fremhæve og anbefale dig dette sted næste gang, du står og skal have en fantastisk pizza. Dertil er der at sige, at skorpen på pizzaen er fantastisk god, pizzadejen er fint elastisk og smagen af durum er tydelig og gennemgående. Lige som det skal være. Dernæst er tomatsovsen den absolutte bedste, jeg har smagt. Den smager dejligt af solmoden tomat, og er hverken overdrevet sød eller syrlig.

Hvis man ikke lyster at vælge mellem de mange forskellige pizzaer, kan man blot vælge deres signaturpizza, som er et typisk dansk overflødighedshorn. Her får du nemlig en pizza med det hele: peberfrugter, rejer, pepperoni, artiskokker, skinke og svampe. Det kan være svært at forestille sig, men alle råvarerne hænger fantastisk sammen smagsmæssigt.

Så skal du have en pizza, vil jeg anbefale dig La Fiorita – for deres pizzadej er fantastisk!

0 0 votes
Article Rating