Er du en af dem, som bare ikke kan stå for chokoladens runde og varme smag, når den smelter på tungen? Hvis det er tilfældet, så kan jeg tilbyde dig ideen på den lækreste chokoladekage i mands minde – ærligt talt. En blødende chokoladekage er en kage, som helt bogstaveligt tal har flere lag af chokolade – den sprøde udenpå, som man kender fra den almindelige chokoladekage og den flydende chokolade indeni, som får englene til at synge.

Blødende indeni

Det vigtigste ved denne chokoladekage er, at den er helt blød og flydende indeni. For det som er meningen med denne kage er, at det skal flyde ud med lækkert chokolade, når man sætter gaflen i den – som en ekstra overraskelse til chokolade-elskeren. Den smager forrygende, og selvom den lyder svær at lave, så er blødende chokoladekage en nem sag for dig, som ikke kan få nok af chokolade!

Enkel at lave

Det, som er fantastisk ved blødende chokoladekage er, at der er ganske få ingredienser at holde styr på. Det gør derfor bage-delen ekstra nem for dig, som måske ikke er så ferm i et køkken. Til kagen skal der ikke bruges andet end mørk chokolade, smør, hvedemel og sukker. Det er netop de få ingredienser som gør, at den formår at blive flydende indeni. Den skal nemlig også kun bages i små ti minutter – så hvis du kommer til at give den dobbelt så lang tid i ovnen, bliver du skuffet. For så er der ingen chokolade, som vælter ud af kagen, når du sætter gaflen i den. Og det vil du da helst undgå!

Der findes utroligt mange, lækre opskrifter på blødende chokoladekage – én af dem kan du finde herinde. Den bruger jeg hyppigt, og den lykkes hver evig eneste gang.

Har du gode ideer eller tips, så smid endelig en kommentar til mig!

 

 

0 0 vote
Article Rating