På årets sidste aften skal maden være i top. Den skal være lækker, nem og udsøgt, ligesom der skal være kræset for detaljen, hvis tiden er til det. Der skal derfor minimum en forret, hovedret og dessert til. Men hvad skal menuen bestå af? Få inspiration til det her.

Lækker nytårsmenu for 2

Når eller hvis man kun skal være to på årets sidste aften, må der gerne være kræset ekstra om smagen og råvarerne. Forslagene her kan også sagtens benyttes, hvis I er flere.

Forret:

Rugbrødschips med vagtelæg og feta-valnøddecreme.

Dette er en rigtig lækker forret, som gør netop det, en forret skal gøre; den vækker appetitten. Når du serverer forret, er det vigtigt, at du ikke serverer en forret, der er for tung og som slukker for appetitten såsom tarteletter.

Forretten skal ses som en aperitif, der får smagsløgene til at løbe i vand og maven til at knurre yderligere.

Og det er netop det denne forret kan!

Hovedret:

Oksemørbrad med bearnaisecreme, fritter og bønnesalat.

Hvis ikke du er til den traditionelle torsk, er en god oksemørbrad også et rigtig godt bud på en hovedret til nytårsaften. Hvornår under vi os selv at bruge penge på et godt stykke oksekød?

Server oksemørbraden med en lækker hjemmelavet bearnaisecreme, fritter og bønnesalat, som komplimenterer oksemørbraden rigtig godt.

Retten her ligger ikke tungt i maven (medmindre du spiser 400 gram kød), og der er derfor plads til en rigtig lækker dessert efterfølgende!

Dessert:

Chokoladekage med saltkaramel og limecreme

En lækker, svampet chokoladekage er der aldrig nogen, der har sagt nej til. Det er om noget en klassiker og noget, som dine gæster helt sikkert vil sætte pris på.

For at gøre kagen endnu mere lækker, end den er i forvejen, kan du med fordel servere den med saltkaramel og limecreme, som formilder de søde elementer i desserten.

Skænk gerne noget Asti til og desserten er helt i top!

Du finder mere inspiration til lækre retter til nytår på Madling.dk.

0 0 vote
Article Rating