Det er snart midten af februar, og det betyder, at fastelavn nærmer sig. Med andre ord er det tid til fastelavnsboller! Da de smager så godt, er det helt okay at gå i gang med at småspise dem inden fastelavn. De skal jo gerne nydes, mens man lyster – og fastelavnsboller byder op til prøvesmagning flere gange i løbet af februar! Her kommer to forskellige opskrifter på fastelavnsboller, som du kan bruge som inspiration.

Fastelavsboller med flødeskum

ca. 20 stk.

  • 4-5 æg
  • 125 g mel
  • 125 g smør
  • 2½ dl mælk
  • 150 g pyntebær
  • Fyld:
  • Kagecreme
  • 4 dl mælk
  • 4 dl piskefløde
  • Flormelis

Sådan gør du

  1. Pisk æggene sammen, og mål melet op. Kog smør og væske op, tag gryden fra varmen, og hæld alt melet i på en gang. Rør med en grydeske, til dejen har samlet sig og slipper gryden. Lad den køle lidt af.
  2. Pisk æggemassen i lidt ad gangen. Stop, når dejen er blød, men ikke flydende. Hak pyntebærrene groft, og vend dem i dejen.
  3. Sæt dejen på bagepapir i 20-25 boller ved hjælp af to skeer eller en sprøjtepose med stor tylle. Bag kagerne ved 190 gr. i ca. 25 min. Tag en enkelt af bollerne ud af ovnen, og vent nogle minutter. Hvis den falder sammen, skal bollerne bage endnu 5 min., men holder den formen, er de alle færdige og kan tages ud til afkøling.
  4. Flæk bollerne, og læg en god teskefuld kagecreme rørt op med 4 dl mælk på hver af bundene. Sprøjt flødeskum ud over cremen, og læg kagerne sammen. Sigt lidt flormelis ud over kagerne. Pynt med en flødeskumstop og et pyntebær, og server straks.

Fastelavnsboller med creme og syltetøj

Ingredienser: 20 stk.

  • 15 g gær
  • 4 spsk sukker
  • 2 tsk reven citronskal
  • 1 dl mælk
  • 2 æg
  • 200 g blødt smør
  • 400 g hvedemel
  • 1 sammenpisket æg til pensling

Kagecreme:

  • 1 æggeblomme
  • ½ spsk majsstivelse
  • 1 dl sødmælk
  • ½ spsk sukker
  • 1½ tsk vaniljesukker
  • Desuden:
  • 1 dl hindbærsyltetøj
  • 4 dl flormelis (glasur)
  • 3 spsk kakaopulver (glasur)
  • 4 spsk kogende vand (glasur)

Sådan gør du

  1. Rør gæren ud med sukkeret i en skål. Rør citronskal, mælk og æg i. Smuldr smørret i halvdelen af hvedemelet, og rør det i. Tag dejen ud på bordet, og ælt med resten af melet. Lad dejen hæve et ikke for varmt sted i ca. 3 timer.
  2. Pisk æggeblommer, majsstivelse, mælk, sukker og vaniljesukker sammen i en gryde. Varm det op, og kog det igennem ganske kort under piskning. Pisk smørret i. Kom cremen i en skål, og køl den helt
  3. Rul dejen ud, ca. 1½ cm tyk, og skær den ud i 20 firkanter. Læg 1 tsk. creme og 1 tsk. syltetøj på hvert stykke. Saml dejen omkring fyldet. Pensl sammenføjningerne med sammenpisket æg, og sæt bollerne med sammenføjningerne nedad på pladen. Lad bollerne efterhæve 15 min.
  4. Pensl bollerne med æg, og bag dem 15-18 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe. Rør glasuren sammen, og smør den på de afkølede boller.

Velbekomme og rigtig god fastelavn!