Tiramisu smager himmelsk, og kan laves på utallige måder. Her får du et bud på tiramisu med hvid chokolade og jordbær. Se hvordan du gør herunder.

Tiramisu er en italiensk dessert, der har taget Danmark med storm. Den er let at lave og det er en fryd for smagsløgene, så jeg har samlet tre opskrifter på den lækre dessert. På altfordamerne.dk har de et rigtig godt bud på en jordbær tiramisu, se den her. Inde på soendag.dk har de også et godt bud på en god tiramisu, denne udgave, deres er den klassiske velkendte udgave, se den her. Den sidste har jeg fundet på femina.dk, og du kan se den herunder.

Det skal du bruge (6 personer)

  • 2 æggeblommer (1 bæger pasteuriserede)
  • 3 spsk. sukker
  • 1½ æggehvide (1 bæger pasteuriserede)
  • 250 g mascarpone
  • Korn af ½ vaniljestang
  • 50 g hvid chokolade
  • 1 dl piskefløde
  • 4 spsk. instant-kaffepulver
  • 1½ dl kogende vand
  • 4-6 spsk. marsala
  • 1 pakke ladyfingers
  • Mørk chokolade i høvlede flager
  • 8-12 flotte jordbær

Sådan laver du tiramisu

Pisk æggeblommerne med 2 spsk. sukker. Stil det til side. Pisk æggehviderne stive, tilsæt den restende mængde sukker, og pisk, til æggehviderne er helt stive. Stil det til side. Vend vaniljekorn og mascarpone sammen. Smelt den hvide chokolade over vandbad. Lad den afkøle let, og rør den i mascarponecremen. Tilsæt æggeblommerne. Fold omhyggeligt de stiftpiskede æggehvider i. Pisk piskefløden til let flødeskum, og vend den i æggemassen.
Opløs dit kaffepulver i kogende vand i en stor flad skål, tilsæt marsala, og lad det afkøle.
Del eventuelt din tiramisu med en skarp kniv, så de passer til fadet/glassene. Dyp én ladyfinger ad gangen i kaffeblandingen, så kun den underste del af kiksen bliver våd. Læg kagerne i bunden af fadet/glassene, så det hele er dækket. Læg et 2½ cm tykt lag creme over kagerne; læg endnu et lag ladyfingers, og slut af med cremen. Stil desserten på køl, gerne i 3-4 timer. Den kan med fordel stå natten over. Drys din tiramisu med chokolade og pynt med jordbær.