En konfirmation er en festlig dag i konfirmandens navn. Her er sange, gaver, lege og godt selskab i centrum. Men noget af det vigtigste er maden. Den er omdrejningspunkt for hyggen og arrangementet. Derfor er det vigtigt, at din konfirmationsmad består af den helt rigtige menu. Vi hjælper dig her godt på vej.

Sammensæt din menu ud fra gæstelisten

Det vigtigste er, at både konfirmanden og gæsterne får noget, de godt kan lide. Derfor er det også vigtigt at vurdere ud fra gæstelisten, hvem der skal med til den store dag. Er der mange børn, eller er det primært voksne? Måske er det en blanding? Hvis selskabet består af mange børn, kan buffet være en god mulighed. Her vil der altid være noget for enhver smag, og børn sætter måske ikke helt samme pris på en treretters menu, som voksne gør. Derfor kan gæstelisten være et godt pejlemærke i forhold til, hvilken retning du skal gå.

Konfirmanden skal selvfølgelig med på råd

Der kan ikke være nogen tvivl om, at menuen bør bestemmes af konfirmanden. Det er hans/hendes store dag, og det er ham/hende, I fejrer. Derfor skal der selvfølgelig også være konfirmationsmad, der falder i god smag hos konfirmanden. Som forældre kan man måske prøve at komme med inputs, og I kan sikkert i fællesskab nå frem til den perfekte menu – uanset om det bliver buffet eller flere retter. 

Det meste er muligt

Rigtig mange vælger at holde konfirmation på en restaurant, i et selskabslokale, en kro eller lignende. Her vil værtsstedet sørge for maden efter jeres ønske. Der vil oftest være menuer, pakker og tilbud, man kan vælge. Det er dog værd at huske på, at rigtig mange steder er villig til at skræddersy jeres menu, som I ønsker det. I kan sagtens få buffet til hovedret og en dessert serveret på en tallerken efterfølgende. Ligeledes kan der oftest serveres retter, der ikke står på menukortet, hvis I ønsker det og har en god dialog med firmaet. På den måde kan I få konfirmationsmad helt som ønsket.