Når du at drikke vinen, mens den er god?
Der er ikke noget, der er så skønt som at åbne for en god flaske rødvin, når man kommer hjem efter en lang dag på job. Det er en måde, hvorpå man kan slappe af og blot forkæle sig selv og nyde lidt hverdagsluksus i en pulserende hverdag, hvor der sjældent er tid til netop, at vi tager os af os selv.
En god vin kan dog sætte prikken over i’et, og derfor er den god til et lækkert måltid mad, en lang snak eller blot en film i TV.
En åben flaske vin har en udløbsdato
Når du åbner for en flaske vin en hverdagsaften for at hygge dig, ved du også, at der er til et godt glas flere aftner i træk. Dog er det vigtigt, at du ikke trækker flasken i for mange dage, da denne har en udløbsdato.
Mange er af den overbevisning, at en god flaske rødvin eller hvidvin kan holde sig længe, hvis blot man sørger for den rette temperatur. Men efter blot nogle få dage, vil smagen ændre sig, og vinen vil ikke længere være god at drikke.
Så længe holder vinen
Det er forskelligt, hvor længe en vin holder sig. Og derfor er det ikke helt lige meget, om det er en flaske rødvin eller hvidvin, du åbner for. En god rødvin vil som oftest holde sig god i 3-5 dage efter åbning, mens en hvidvin kan holde sig i længere tid. Her anbefales det, at du drikker den inden for 4-7 dage efter åbning.
Når du smager en vin flere dage efter åbningen, er det dog vigtigt, at du er grundig og fornemmer på tungen, om smagen har forandret sig – måske er frugtsmagen forsvundet og kraften er blevet mere fad, er den det, så kassér vinen og åben en ny, lækker flaske.