Det nemmeste er at købe en pose med boller hos bageren eller i supermarkedet. De kan sikkert også være ganske gode. Men det tager ikke mange minutter at lave dem selv, og så er de endda helt friskbagte og uden tilsætningsstoffer. Ofte er de også noget billigere, så der er mange fordele ved at bage boller selv. Har du børn i familien, så er det også en god fællesaktivitet, som I kan hygge jer sammen med. Det kræver jo lidt ekstra opmærksomhed i dag, når man skal hive børnene væk fra TV, computere og mobiltelefoner.

Boller også ideelle at servere, når I får gæster eller til børnefødselsdag. Nu må du lige huske på, at der jo findes et utal af forskellige opskrifter på boller, idet man jo kan lave dem med forskelligt fyld. Grundopskriften er ofte den samme, da boller ofte kun består af mel, gær og vand. Ofte tilsætter man en lille smule sukker og fedtstof, og hvis bollerne skal være ekstra bløde og saftige, så anvender man mælk og smør i dejen. Du kan læse på Alletiders Kogebog opskriften på jordens bedste gulerodsboller.

 

Forskellige slags boller

 

Jeg kan her nævne følgende forskellige slags boller:

Almindelige hvedemelsboller

Diætboller uden fedtstof

Grovboller bagt med knækkede kerner og eventuelt havregryn iblandet

Rugboller bagt med rugmel

Kerneboller

Sødmælksboller

Kærnemælksboller

Boller med chokoladestykker i

Rosinboller

Gulerodsboller

Mange flere slags, som du kan læse om i det kendte månedsblad Samvirke, som her har udgivet en artikel med hele 25 forskellige opskrifter på boller.

 

Gulerodsboller

De sundeste boller er nok gulerodsbollerne, og de er jo temmelig enkle at lave. Man river blot nogle gulerødder på et råkostjern, hvorefter man blander dem i dejen. Men man skal lige være opmærksom på blandingsforholdet, da opskriften ellers vil mislykkedes. Der må endelig ikke komme for mange gulerødder i, da konsistensen så vil blive ødelagt, og bollerne vil falde sammen og blive for hårde. En af de sundeste og bedste opskrifter fandt jeg i Femina. Læs her opskriften på sunde og lækre gulerodsboller. Bemærk at man her kommer en del spelt mel i samt knækkede hvedekerner, hvilket giver et højt indhold af sunde fibre i bollerne. Husk endvidere på at de skal hæve noget længere tid end almindelige boller, samt de er ideelle til nedfrysning, så du kan roligt lave en stor portion i første omgang.