Nu er jul endelig kommet igen – og hvor jeg dog glæder mig som et ganske lille barn. For er der noget, der er godt ved julen, så er det hyggen og den gode mad. Uden god mad ingen jul. Derfor går jeg også meget op i at lave en traditionel risalamande til julemiddagen. Min risalamande opskrift har jeg fra min egen mor, som virkelig bare er den bedste. Til en god a la mande hører selvfølgelig også en fantastisk kirsebærsauce (vi bruger dog jordbær). Får man de to elementer til at passe sammen, så synger englene i det høje. Det lover jeg jer.

Fantastisk risalamande opskrift

Ingredienser til grød: 4 pers.

  • 1 dl vand
  • 60 g grødris (ca. 34 dl)
  • 4 dl sødmælk
  • 12 vaniljestænger (vaniljekorn herfra)
  • 1 12 spsk sukker
  • 3 dl piskefløde
  • 1 mandel

Ingredienser kirsebærsauce:

500 g kirsebær, friske, frosne eller i lage (eller jordbær!)
150 g sukker
1 vaniljestang
3 dl vand
2 spsk maizena
2 dl kirsebærvin

Sådan laver du en fantastisk risalamande

Grød:

Bring vandet i kog i en tykbundet gryde. Drys risene i det kogende vand under omrøring, og kog dem ca. 2 min. Tilsæt mælk og vanilje. Bring det i kog under omrøring. Kog grøden ved svag varme, under låg, ca. 35 min. Rør i den af og til. Afkøl grøden. Rør den med sukker og mandler. Pisk fløden til et let skum og vend den i grøden. Sæt desserten koldt.

Sauce:

  • Hæld kirsebær/jordbær i en gryde sammen med sukker, vaniljestang og vand. Bring det i kog, skru ned for blusset, og lad det simre i 15 min.
  • Rør maizena ud i lidt vand, og hæld det langsomt i den varme kirsebærsauce/jordbærsauce under konstant omrøring, til det tykner og langsomt kommer i kog. Måske skal du ikke bruge al maizenaen.
  • Smag om der skal mere sukker i din kirsebærsauce/jordbærsauce, men lav den ikke for sød, da risalamande er meget sød, og kirsebærsauce/jordbærsauce skal tilføje lidt syre og friskhed til desserten.
  • Varm din hjemmelavede kirsebærsauce/jordbærsauce op lige inden servering og server i en separat skål.

Ja, og man må altså gerne gå i gang med at prøvesmage risalamanden inden juleaften. Det er jo kun jul en gang om året – så skal man også forkæle sig mere end én dag.

Hvis du ikke synes min smager så godt, som du havde håbet på, så kan du også finde risalamande opskrifter her.