Så udspillede den spændende finale sig i bagedysten og hvilken en præstation, de alle leverede til sidst! Det var en sand gyser, hvor de alle virkelig kæmpede bragt til det sidste trods varmen og nervøsiteten i teltet.

Spændende finale

I alle 8 afsnit af bagedysten, må man sige at der har været et rigtig højt niveau allerede fra det første “Klar, parat, bag!” blev sagt i teltet. Med Tobias i spidsen som mesterbager flere gange, var det derfor heller ikke overraskende, at han også løb af med vindertitlen som “Danmarks bedste amatørbager 2014”. En fortjent titel må man sige. For er der noget Tobias har bragt med sig ind i programmet, så er det eksotiske elementer fra hele verden, som har gjort hvert et afsnit ekstremt spændende. Blot fordi man skulle se, hvilke eksotiske frugter, han nu har fundet på at bruge i sine kager. Med alt lige fra rådne andeæg til jackfruit og klisterris må man sige, at han har forsøgt at eksperimentere med de traditionelle bage ingredienser. Et stort tillykke til Tobias i hvert fald! Synes du, han var den rette vinder? Smid endelig en kommentar i feltet under!

Tilmelding til bagedysten 2015

Hvis du efter denne sæson har fået blod på tanden for selv at vise, hvad du kan i et køkken, så er det muligt at melde sig til næste års bagedyst. Alt du skal gøre, er at gå ind på DR’s hjemmeside, hvor du kan udfylde en ansøgning. Dog får du kun svar, hvis du bliver valgt til casting. Men lad endelig ikke håbet forlade dig på forhånd – bare kom i gang med at bag, bag, bag – for så er du godt rustet til en eventuel udvælgelse. Det kunne være vildt spændende – og ikke mindst kunne det være noget af en oplevelse for dig.