En spaghetti bolognese er ikke bare en spaghetti bolognese. Nej, spaghetti bolognese kan laves på fine manér. Tro det eller ej. For ja, den hurtige bolognese man laver i hverdagen, når man har travlt, er ikke noget videre at kimse af. Men, hvis man virkelig tager sig god tid og også handler friske råvarer og andre lækkerier til din spaghetti bolognese, så bliver den ganske ultimativ!

Jeg fandt nemlig denne opskrift forleden, og efter at have prøvet den, kan jeg kun sige, at jeg aldrig har smagt så henrivende en spaghetti-ret før. Den var selvfølgelig noget dyrere at handle til, men resultatet var ganske mponerende. Derfor får du den selvfølgelig også.

Hvad skal bruges til spaghetti bolognese?

Ingredienser: 6 pers.

  • 600 gr finthakket løg
  • 50ml jomfruolivenolie
  • 3 fed finthakket hvidløg
  • 150 gr finthakket gulerod
  • 150 gr finthakket blegselleri
  • 50 gr bacon
  • 200 gr hakket oksehale
  • 200 gr hakket okseshortribs
  • 100 gr hakket nakkefilet af gris
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 35ml balsamico
  • 3dl hvidvin (fx. en fadlagret Chardonnay)
  • 2dl sødmælk
  • 1 bouqet garni (basilikum, timian, persille og laurbær)
  • 2 dåser flåede tomater af fornuftig kvalitet
  • 100 g smør
  • 2 tsk Tabasco
  • 3 spsk fiskesauce
  • 1 spsk Worcestershire sauce
  • 3 store spsk Heinz Ketchup
  • Salt

Hvordan tilberedes spaghetti bolognese?

  1. Start med at karamellisere havldelen af løgene i en pande med 25ml olie ved medium varme: Når løgene brunes lidt, tilsættes der en smule vand og der røres. Dette gøres indtil løgene er bløde, brune og søde (ca. 20 min)
  2. I en anden pande steges baconen til det har fået lidt farve. Herefter skrues ned på på medium-lav varme og resten af løgene, gulerod, blegselleri og hvidløg blancheres indtil løgene er blanke (15-20 min)
  3. I en tykbundet gryde steges kødet af ved meget høj varme. Kødet må meget gerne branke en lille smule. Skru lidt ned, lav et hul i kødet midt i gryden, tilsæt tomatpuré i hullet og rist det lidt af. Tilsæt balsamicoen og rist den lidt med.Tilsæt vinen, rør det hele sammen og lad det koge lidt ind i 5-10 min.
  4. Nu hældes sødmælken ved og du lader det simre på lav varme i 5 min.
  5. Så tilsættes de karamelliserede løg, bacon/grøntsagsblandingen, samt resten af ingredienserne
  6. Lad ragúen simre ved lav varme i minimum 3-4 timer, mens du rører jævnligt. Sørg for at det kun simrer
  7. Slut af med at smage til med salt, fiskesauce, tabasco, balsamico og sukker

Bon appetit. Du vil helt sikkert ikke kun få denne ret én gang i livet.