Det glutenfrie køkken er ved at vinde meget frem, hvilket er til stor fordel for os, som enten er allergikere eller meget sensitive. Selv synes jeg, at det kan være svært at lave en spændende og god kage uden gluten, når man ved, hvor let det er at bage en vildt lækker kage med gluten. Det er helt sikkert ikke let at komme ind i en glutenfri verden, hvis man aldrig før har haft kendskab til de mange anderledes ingredienser der skal til, for at kunne lave et godt brød eller en god kage. Jeg har derfor igennem længere tid været nødsaget til at købe glutenfri pulverkage, som bestemt ikke er særligt spændende i forhold til normalen. MEN, nu lyster jeg det vitterligt ikke mere, og begav mig derfor ud i en virkelig lækker banankage fra glutenfrie fristelser, som virkelig bare er godt. Selv putter jeg lidt flere bananer i for at få et mere svampet resultat.

Svampet banankage

  • 3 æg
  • 170 g (2 dl) sukker
  • 2 tsk vanilje
  • 125 g (ca 2½ dl) glutenfrit mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g smeltet, afkølet smør
  • 1 moset banan, godt moden (gerne 3, det gør kagen mere svampet!)

Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen, og vend i æggemassen, skiftevis med smør. Vend bananen i og hæld i en brødform. Bag ved 175 grader i ca 55 min. Vend ud på en rist og afkøl.

Overtræk med chokolade (du bruger bare din yndlingschokolade!).

Som du kan se, kræver det faktisk ikke særlig meget mere at bage glutenfrit. Det svære kan bare være at finde den rette melblanding i forhold til det man bager, da det godt kan ende med at blive meget porøst. Finder man heller ikke den rette opskrift, kan man ende ud med et meget tørt resultat – og det er virkelig ikke spændende at sætte tænderne i! Men, med denne kage lover jeg, at du kommer godt igennem en fødselsdag eller andet sjov, da den smager som en helt almindelig banankage. Så du kommer ikke til at føle dig udenfor – hvilket er herligt.

Hvis du ønsker en anden opskrift på banankage, så kig endelig videre her.