Du kender sikkert til scenariet: det er blevet din tur til at invitere pigerne over til en omgang lækker mad, men du aner ikke, hvad du skal kreere til desserten – du kan kun komme i tanke om de desserter, du tidligere har lavet. Men det skal være nok, for nu skal du overraske dine veninder! Og her kommer en ganske unik dessert ind i billedet blandt de mange desserter, der kører rundt i hovedet på dig: dessert pizza med hindbær og mascarpone!

Lækker dessert pizza

Med en dessert pizza vil du helt sikkert overraske dine veninder mere end du selv er klar over – for hvem har lige inviteret på en dessert pizza før? Svaret må være INGEN, og det er nok til, at du straks skal kaste dig ud i det sjove og anderledes projekt.

Ingredienser: 1 pizza

Bunden

  • 2 1/4 dl hvedemel
  • 1/2 dl rapsolie
  • Et knips salt
  • 3/4 dl vand

Fyldet

  • 130 g mascarpone
  • 1/2 dl fløde
  • Kornene fra en vanillestang
  • 1-2 spsk flormelis
  • 150 g frosne hindbær
  • 50 g revet hvid chokolade

Sådan kommer du i gang

  1. Start med at blande det hele sammen til en sammenhængende og homogen dej med en ske.
  2. Rul dernæst dejen tyndt ud på et meldækket bord, så den ikke hænger fast, når du skal flytte den. 3. Kom derefter dejen over på en bageplade med bagepapir.
  3. Bag dejen i en forvarmet ovn i 8-10 min ved 200 grader til bunden er let gylden.
  4. Rør nu mascarpone og fløde sammen til en homogen masse. Smag den til med flormelis og vanillekorn, til du synes, smagen sidder lige i skabet.
  5. Smør cremen ud på bunden. Du må dog ikke smøre den helt ud til kanten, da det så løber udover
  6. Fordel hindbærrene over pizzaen, og bag det i ovnen i ca 5 min. 8. Nu til det sjove: tag pizzaen ud af ovnen og pynt med hvid chokolade – der er ingen grænser!

Jeg håber, denne dessert har vakt din interesse, da jeg synes, ideen er ret sjov! Hvem har ellers lige inviteret på dessert pizza?

Du kan få meget mere inspiration til desserter på Søndags hjemmeside.