Denne overskift dækker faktisk over en bøf udskåret af den fineste oksemørbrad, så de fleste elsker denne ret. Den smelter på tungen, det er ren forkælelse på højt plan. Så jeg er temmelig sikker på, at du har smagt denne ret måske flere gange uden at være klar over navnet på denne. På de fine restauranter er det en kostbar ret, som ofte ledsages af trøffelsauce eller rødvinssauce. Denne ret er populær i nytåret, men den bør nydes flere gange om året. Så skulle du falde over et tilbud på oksemørbrad, og det sker endda jævnligt, så prøv kræfter med denne simple ret. Jeg har fundet en klassisk opskrift frem til dig, som er populær i alle kredse, det er nemlig med pommes frites og bearnaise sauce. På bloggen ellevildmad fandt jeg denne komplette opskrift på chateaubriand. Bemærk at hele retten er hjemmelavet fra bunden af, det gælder også bearnaise saucen.

Chateaubriand

Sådan gør man:

Chateaubriand:

Kødet brunes kraftigt på panden i en blanding af smør og olivenolie. Det skal kun brunes, ikke decideret tilberedes. Krydder godt med salt og peber.

Kom stegen i et lille fad og stil i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Kig til kødet efter ca. 15 minutter for at tjekke temperaturen. Jeg tog mit kød ud af ovnen, da stegetermometer viste 57 grader.

Derefter tages kødet ud og dækkes til med stanniol og hviler i min 15 minutter.

Kødet passer fint sammen med pommes frites og bearnaise sauce.